MENU

dias1

Er det bare mig, eller er Menu blevet et vildt fedt mærke? De har ændret ret meget i deres stil,  men på en super fin måde. Hele deres kollektion hænger sammen, og består af de samme få elementer og former. Her er et lille udpluk af mine yndlings. Jeg har svært ved at vælge én yndlings, og det må nok blive til en delt førsteplads af spejlet, uret og kurven. Wire kurven fra Ferm Living synes jeg er gået hen og blevet lidt for overeksponeret, men det er samtidigt svært at finde et pænt alternativ. Her synes jeg virkelig Menu giver dem kamp til stregen, og så er det fedt at de findes i nogle industrielt-inspirerede materialer. Uret er bare intet mindre end et kunstværk, og spejlet er så fint og specielt med kobberskæret.

Se alle Menus produkter her.

Når jeg bliver rig…

Skærmbillede 2014-02-05 kl. 11.44.46.png

Efter jeg så dette vidunderlige spisebord på artelleriet.se blev jeg nødt til at lave en lille drømmecollage med den og hvordan jeg forestiller mig at style den når jeg engang får fingrene i dette marmorvidunder. Grand Prix stolen af Arne Jacobsen har længe stået øverst på ønskelisten over spisebordsstole, og jeg tænker at den vil passe godt i sort til spisebordet. Stellet på både stol og bord vil binde dem sammen og de vil danne en rigtig fin enhed.

 

H&M HOME

Skærmbillede 2014-02-03 kl. 15.54.28.png

En lille ønskeliste fra H&Ms home afdeling. Jeg elsker denne farveskala, og det hele ville passe perfekt herhjem. Og så er det endda til at betale. Specielt puden med palietter og den fine plaid ville passe så godt hjemme i stuen.  🙂 Det hele kan findes lige her.

Skærmbillede 2014-01-16 kl. 06.46.22.png

Her midt i den kolde eksamenstid finder jeg utrolig meget tid til overspringshandlinger, der som oftest ender i en gang vindueskig ved mine yndlings boligwebshops. Her er en lille bid af de mange, mange ting jeg  har set mig varm på. Skriv og spørg endelig hvor de forskellige ting er fra.