KØKKENOPBEVARING

køkkenop

 

Min svigerfar drikker kaffe. Rigtig meget kaffe. Når han så er færdig med en pakke, så bruger han glasset det var i til køkkenopbevaring. Vildt smart og praktisk. Billedet her minder ret meget om hans køkken, og det ser jo bare rigtig godt ud!

RUNDT SPISEBORD

ELLE Decoration 0312 Kjøkken topp 10

 

Et af de billeder jeg bliver allermest inspireret af for tiden. Jeg drømmer om, en gang at eje et køkken stort nok til et smukt rundt bord med fire Grand Prix stole rundt om. Bordet skal gerne være i valnød, min yndlings træsort til møbler. Det er helt tilpas mørk og har ofte de mest smukke teksturer. Stolene kan købes her.

MISUNDELSESVÆRDIGT KØKKEN

køkken5 køkken3 køkken2 køkken

 

Som så mange andre, har de tre piger fra Homesick fået mine øjne op for ejendomsmæglerne Alvhem. Svensk, luksuriøst og vildt lækre boliger – for det meste mindre lejligheder, og dermed også en fantastisk kilde til inspiration! Denne gang blev det et køkken i denne bolig, der fangede mig. Jeg elsker klinkerne, trægulvet og de grønne detaljer.