SNAPSHOTS FRA RESTAURANT GEIST

geistgeisstgeistwcgeeist

 

DR er kommet med et nyt tiltag indenfor bolig/interiør-retningen: Forførende Rum (hvilket glæder mig, nu når Danmarks Skønneste Hjem er slut). En række afsnit, hvor arkitekt og indretningskonsulent Frederikke Aagaard besøger og vurderer otte spændende steder rundt om i Danmark. Hendes første besøg er hos restauranten Geist i København, hvor gæsterne har åbent udsyn til køkkenet, og stilen og holdt i mørke toner, naturligt materiale og i spændende sammensætninger. Interiøret kommer mennesket i møde med de spændende organiske former og en høj kvalitet af international klasse. Man har mulighed for at sidde i privat i båsene eller mere socialt og søgende ved desken med åbent udsyn udover køkkenet. I underetagen er der en vinkælder og toilet, men fordi kælderen er så lav har man valgt at sætte spejle i loftet, hvilket giver en helt utrolig effekt. Programmet kan ses lige her.

TRÆ

træ3 træ1

 

træ2

 

Tre billeder med mit absolutte yndlingsmateriale – træ. Så naturligt og varmt, men alligevel med muligheden for at skabe noget nyt og spændende. En fantastisk dekoration i hjemmet, og jeg synes, disse billleder viser tre meget forskellige måder at udnytte dette dejlige materiale. Træet er jo som et kunstværk i sig selv, og så giver det en utrolig følelse af sjæl og personlighed i et hjem. Drømmer specielt om at sidde med fødderne slynget op i sofaen foran det fantastiske åbne ildsted på nederste billede – med en kæmpe stor kop varm kakao og en god bog. 

606

 

606

I dag står værelse 606 som det eneste tilbageværende værelse indrettet af Arne Jacobsen med hans egne møbler på hotellet SAS Royal Hotel i København. Hans allerstørste designs, Svanen og Ægget, var begge designet til netop dette hotel, da han i 1955 begyndte indretningen af hotellet. Interiøret i sig selv giver en æstetisk tilfredsstillelse, en følelse af eksklusivitet og velvære. De blå toner skaber en ro i  værelset, og står i kontrast til det varme træ der står for en “hygge-effekt”. De organiske former på stolene var med til at sætte nye normer og idéer i gang dengang i 50′erne, og var med til at sætte Arne Jacobsen i toppen af hierarkiet for klassisk dansk design og dennes guldalder. Hans primære designstil var, og er den dag i dag, kendetegnet ved kvalitet, omhyggelighed, sans for det minimalistiske, men kombineret med organiske former, der alt i alt skaber klassiske, tidsløse designs.

Hvis der findes en designhimmel, så må en lille del af den være placeret her, i værelse 606. Det bliver ikke bedre end dette. Jeg ville i hvert fald ikke have det mindste imod at smide mig i sengen, sætte mig ved skrivebordet eller drikke en kop te  i Ægget. Det ville være så godt som at være i himmelen!